MC-tur 2023

Gutenberg Jeg skal selvfølgelig se Mainz og helst til fods. Nicole lavede en meget detaljeret beskrivelse af ruten, som jeg skulle følge og det gjorde jeg næsten også. Jeg så i hvert fald det ting man skal se. Gutenberg kommer fra Mainz, så der står selvfølgelig en statue af ham i midten af byen. Har vi en statue af Ole Rømer i Aarhus? Vi burde have en på Bispetorvet i stedet for en konge. Ole Rømer har betydet mere for menneskeheden end en hvilken som helst dansk konge.              Altstadt Der er selvfølgelig også en domkirke i Mainz, men den ville jeg ikke bruge tid på at se indvendig. Derimod ville jeg gerne gå lidt rundt i den gamle by (Altstadt). Der var stadig bygninger fra før krigen, men Mainz blev også meget ødelagt af de allieredes terrorbombadement af civilbefolkningen i Tyskland.                Oppe over byen ligger et slot, Zitadelle , bygget omkring Napolionstiden. Der er en fin udsigt derfra. Jeg mødte Nicole deroppe og hun foreslog, at vi skulle se nogle vinduer udsm

Byfest i Rheingau Det er jo kun et stop på vejen og jeg havde omkring 500km at køre til Mainz, hvor jeg havde en aftale. Der er sådan set ikke meget at berette om køreturen, bortset fra at der (selvfølgelig) er køer (række af biler) på motorvejene. Min TomTom-navigation viste så en omkørsel, hvilket måske sparede mig for en halv time. Jeg kom imidlertid først til mit hotel i Mainz kl. 16:45, så der var ikke megen tid til udpakning, og bad inden Nicole kom for at hente mig kl 18:10. Det lykkedes og vi mødtes igen efter et år og mange chats på Internettet. Det er stadig lidt mærkeligt, at blive venner med en, man har snakket med en aften og meget på Internettet, - men det synes at virke. Vi havde i hvert fald meget at tale om i bilen til denne begivenhed, som skulle vise sig at være en slags byfest, hvor vinavlere solgte deres vin i en bar.  Det var så slet ikke deres bedste vin. Vinen var nok mest tænkt som en drikkevare end som en reklame for Reingau. Men vi havde en fantastisk aften.

Frokost i Montagny Jeg havde byttet en dag i Neuchatel i Schweiz med endnu en dag i Italien. Vejret var simpelthen for godt, men nu skulle jeg altså afsted. Jeg var den eneste til morgenmad, så huset var ikke overbebyrdet med arbejde. Det er fruen selv, der serverer. Jeg skulle betale for de tre nætter og to flasker hvidvin, så det blev lige lidt over 300€. Jeg ved godt det er en dyr B&B, men det var jo luksus, og jeg havde jo det meste for mig selv. Jeg kunne ikke finde mit plastikglas til vin, så jeg spurgte fruen, om hun havde set det. Næh,- det havde hun ikke. Hun spurgte så den ældre dame, som gør rent og jeg fik at vide, at hun havde smidt det ud. Nu fik jeg så en lektion i, hvordan man skælder ud på italiensk. Jeg vil sige det sådan: Du vil ikke ønske dig, at blive skældt ud på italiensk. Det er både med ord og fagter. Du er ikke i tvivl om, at du har gjort noget forkert. Rengøringsdamen blev åbenbart sendt ud at lede i skraldet, for kort efter kom vinglasset.     Stranden i

Skrænterne i kløften Jeg skulle egentlig kun have været her i to dag og så kørt til Neuchatel i Schweiz  og været der i to dag. Vejret har været så godt her syd for Alperne, at jeg har valgt at bytte en dag med Neuchatel. Jeg skal nemlig være i Mainz på fredag og det bliver spændende. Så du kan godt glæde dig.  I Monteu Roero er der en stor kløft, - nærmest en Canyon. Skrænterne er ikke klipper, men nok en slags ler. Smeltevand i istiden har gravet sig ned og dannet grøften. Den kunne jeg da lige udforske lidt, så jeg kørte derned. Det er der, hvor BAJAJ ligger.  MTB-sti   Det så ikke lige umiddelbart ud til at være stier, så jeg spurgte en dame på parkeringspladsen. Hun viste, hvor jeg kunne finde en sti, men sagde, at der ikke var noget smukt at se. "Det skal jeg nu nok selv bestemme", tænkte jeg og gik hen til stien. Det er en MounTain Bike sti og den er virkelig kuperet. Da jeg formentlig skulle samme vej tilbage, kunne jeg ret nemt afstemme distancen. Det blev kun til 1

Vinmarker med Alperne Jeg havde glædet mig til gensynet med vinhuset Lanzarotti , som ligger lige syd for byen Canale. De er vist ret store, som jeg kan vurdere. De har fine marker lige omkring gården og de producerer vine fra hovedsageligt tre druer: Arneis, Barbera og Nebbiolo. Den første er til hvide vine og de andre er til røde vine. Da jeg ankom ved 10:30-tiden kom faderen og tog imod mig. Han undskyldte, at datteren Elisabeth ikke var kommet endnu, men vi kunne da lige kigge omkring på gården. Elisabeth taler engelsk og skal vist overtage vingården efter forældrene. Jeg så gården for to år siden, men udsigten fra altanen er stadig fantastisk. Roero er et meget smukt område. Det er mindre intensivt dyrket end Soave og det er stadig smukt med natur mellem kulturplanterne og udsigt til Alperne. Da Elisabeth ankom gik vi ind i smagerummet og jeg fik lov at smage en del af deres vine. De forsøgte at springe over deres basisvine, men jeg fik alligevel lov at smage dem. Basisvinen fortæ

Solnedgang over Alperne Det er min plan at køre til Roero og besøge en vingård der, - Lanzarotti . Jeg besøgte dem for et par år siden og jeg blev meget begejstret for deres vine. Vinene er lavet på druen Nebbiolo. Den samme som i Barolo, men vinene er meget billigere. Jeg har sidenhen købt fra dem et par gange. De har ingen dansk importør, men de sender gerne. Jeg tog afsted fra Valpolicella ved 10-tiden, efter at have støvet lidt rundt efter kontanter, for kortmaskinen virkede ikke. Til gengæld skulle jeg så ikke betale den ekstra skat, der bliver lagt oveni. Jyske dollars, du ved. Jeg havde kun lige kørt 5 min, da jeg opdagede, at jeg havde ladt min rygsæk i stikken tilbage på Fioravante. Vende om, hente den og 10 min senere var jeg samme sted igen. Det blev ikke det store problem, som da jeg glemte min rygsæk på min første tur, hvor jeg lod den stå tilbage i Lichtenstein. Man betaler for at køre på deres motorveje, men til gengæld er de så også gode, med en fin belægning. Hastighed

Jeg kan godt lide at skrive dagbog, - men det har du sikkert allerede fundet ud. I dag har jeg glædet mig særligt til at skrive, for jeg havde det allermest fantastiske besøg i Soave. Det bliver nørdet, så hvis ikke du er interesseret i vin, så er der ikke meget til dig i dag. Marco (Dolce Vera) har samme importør til Benelux-landene som Le Batistelle i Soave, - eller rettere i Monteforte d'Alpone. Se hans hjemmeside her . Så Marco ringede til Gelmino og aftalte, at jeg måtte komme i dag om formiddagen. Jeg var der kl. 10 og han ventede på mig.  Panoramaudsigt over Soave med lidt dis Lad os lige få nogle fakta på plads. I Soave laves hvidvin, men her på vingården kun af druen Garganega. Hele området var vulkansk for 40 mill. år siden og det bærer jorden præg af i dag. Der er 7000ha vinmarker i Soave, - heraf er 1700ha Classico. Der er to kommuner med Classico: Soave og Monteforte d'Alpone. Dvs. det centrale vinområde og også lidt en kvalitetsbetegnelse, men egentlig kun et bes

Endelig tilbage i Valpolicella. Nu skal der altså smages vin. Aftalen er, at jeg skal besøge Marc kl 10:30, men inden kan jeg lige nå at vaske noget tøj. En lille flaske med vaskemiddel fylder ikke så meget som tøj til 3 uger. Underbukser og T-shirts blev hængt til tørre, inden jeg kørte mod Negrar, hvor Marco laver vin. Lige 100 meter fra hvor han bor, har man fundet resterne af et stort romersk hus (GWRX+PHW Villa, Verona). Området hedder Villa, så måske har det navn efter dette hus. Der gik to mænd derinde og arbejdede, selvom det var lørdag og de tog meget fint imod mig. Det vil sige, kun den ene, der kunne tale engelsk. Han fortalte beredvilligt om udgravningerne fra 400-tallet efter Kristi fødsel. Det var næsten kun gulvene, der var tilbage, men de var meget smukke. Han forklarede, hvor langt de var kommet med at forstå, hvad de havde udgravet. Det var tydeligvis en velhavende familien, med mange rum, inklusiv baderum og rum til vinfremstilling. Klokken blev 10:30 og jeg kørte de

Der er sådan set ikke meget at sige om turen til Verona, - måske bortset fra at de lige skulle teste mine noget slidte nerver ved først at afsløre hvilken perron toget kom ind på, få minutter før afgang. Så gik det ellers over stok og sten til Verona, hvor jeg havde fået billet til en anden banegård, Porta Vescova i Verona. Jeg var ikke klar over der var to. Jeg ville prøve at finde bus 21 til Pieto in Cariona, men den fandtes ikke her, men på den anden Porta Nuova. Der havde jeg lige skiftet, så tilbage igen. Her fandt jeg bus 21 og efter 3 kvarter, steg jeg af i San Floriano, som er nabobyen. Jeg købte lidt brød, ost og pølse til frokost og noget middelhavsskaldyr til aftensmad. Det begyndte at dryppe på vejen hjem til Fioravante, min B&B, og jeg var næsten lige kommet tilbage, da himlen åbnede sig. Jeg indrettede mig og spiste frokost og lidt efter lidt stoppede regnen og solen kom frem, så jeg kunne lægge mig ved poolen og få en lille lur. Aftenen gik med at se dansk fjernsyn p

Vel oppe kl 8 og klar til morgenmad.  Vi skulle hjemad og Sonja havde lige nogle fornødenheder, som skulle med hjem. Jeg blev på værelset. Vi tjekkede ud ved 10:30-tiden og gik op til en god sandwichbar og købte frokosten til turen. Vi var også lige inde i en forretning, Antica Salumeria , der kun sælger ost og pølser, - nåh ja, og så skinker, som hænger ned fra loftet. Der er smagsprøver. Vi købte busbilletter til banegården. Man kender ikke rigtig en by før man har kørt med de offentlige transportmidler. Roms busser skramler, men det er mere vejenes skyld. Nogle af vejene er belagt med brosten. Vi var i god tid. I særdeleshed Sonja, som først skulle med flyet sidst på eftermiddagen. Jeg skulle afsted 12:36, så vi havde tid til at få lidt at drikke på en lille café. Bagefter gik vi over til banegården, hvor Sonja ville tage ud til lufthavnen og jeg tage afsted til Verona. Det viste sig at toget var aflyst! Der har jeg nu alligevel aldrig prøvet før. Sonja opgav at tage til lufthavnen

Vi var i Pompeii for mange år siden med børnene. Det gjorde stort indtryk på mig og jeg nåede ikke det hele, - heller ikke arenaen, hvor Pink Floyd spillede i 1972. Det er blevet et kultsted i min bevidsthed, så da jeg ikke nåede at se det, lovede jeg mig selv, at det skulle jeg bare se. Jeg var tidligt oppe og tog toget til Pompeii via Salerno, hvor jeg skiftede. Vi var lidt forsinkede, men jeg havde god tid. Der er ved 10 minutters gang fra banegården til indgangen. Jeg købte indgangsbilletten på banegården og kunne vist også have sprunget køen over, men det var ikke tydeligt, hvor jeg skulle ind. Arenaen ligger i den ene ende af Pompeii, hvor jeg blev lukket ind. Jeg er ikke den eneste, der synes at Pink Floyd lavede en mindeværdig koncertfilm dengang. Arenaen i Pompeii Den var uden publikum. Man havde lavet en stor udstilling i buerne under tilskuerrækkerne af gruppen og filmen. Der lød Pink Floyd-musik over højtalerne og der blev vist film. Et Mekka for mig. Selve arenaen er bety

Øltank Nær Trevifontænen er der en udgravet vandforsyning til det gamle Rom. Det hedder Vicus Caprarius. Det åbner kl 11. Hvis vi kunne være der lige inden åbningen, kunne vi måske komme ind uden reservation, men den gik ikke. Til gengæld kunne vi komme til kl 13. så vi gik ned til Trevifontænen. Sonja smed en mønt i vandet, for det giver garanti for, at vi kommer tilbage. Jeg gik derefter hjem på værelset og skrev dagbog. Sonja gik en tur og jeg blev på værelset, indtil jeg kunne gå op til Pantheonpladsen for at få en øl. Jeg bestilte en stor og troede jeg fik en 1/2 liter. Der kom en liter! Puha, den kunne jeg da ikke nå at drikke inden vi skulle afsted, men jeg forsøgte. Sonja skrev, at hun gik direkte derop, for hun var blevet forsinket. Jeg forlod min halvt drukket øl og vi mødtes deroppe. Hun kom helt forpustet. Hun havde vist glemt tiden. Rom kan være meget dragende og tidskrævende.   Vandtank Udgravningen er ikke så stor, som jeg havde forventet. Jeg havde nok forestillet mig d

Pantheon indvendigt Vi skulle se Pantheon templet tidligt for at undgå kø, men det var nu ikke et problem. Der er gratis adgang og køen bevægede sig fremad i gå-tempo. Templet er ret imponerende indvendigt. Bygget af forskellige typer og farver af marmor. Der er nogle imponerende søjler og så er der hul øverst i den mægtige kuple. Måske fordi man havde ild under ceremonien til øre for Guderne. Jeg gik hjem til hotellet og skrev dagbog og Sonja fortsatte til Campo de Fiori, - et blomstermarked, som skuffede hende. Det var mest bras, der havde "special discount for you, my lady". Jeg satte mig op på Pantheonpladsen efter dagbogen og fik en øl og kiggede på alle menneskerne. Lige ved siden af sad to "duller" med botox i læber og resten at ansigtet. Det kaldes vist "dock face" fordi de får "næb". Den ene skulle fotograferes i forskellige positioner med forskellige baggrunde. Til sidst måtte jeg høre, hvor de kom fra. Vor gæt var: Østeuropa. Vi var re