Pompeii - 19. april 2023

Vi var i Pompeii for mange år siden med børnene. Det gjorde stort indtryk på mig og jeg nåede ikke det hele, - heller ikke arenaen, hvor Pink Floyd spillede i 1972. Det er blevet et kultsted i min bevidsthed, så da jeg ikke nåede at se det, lovede jeg mig selv, at det skulle jeg bare se. Jeg var tidligt oppe og tog toget til Pompeii via Salerno, hvor jeg skiftede. Vi var lidt forsinkede, men jeg havde god tid. Der er ved 10 minutters gang fra banegården til indgangen. Jeg købte indgangsbilletten på banegården og kunne vist også have sprunget køen over, men det var ikke tydeligt, hvor jeg skulle ind. Arenaen ligger i den ene ende af Pompeii, hvor jeg blev lukket ind. Jeg er ikke den eneste, der synes at Pink Floyd lavede en mindeværdig koncertfilm dengang.

Arenaen i Pompeii

Den var uden publikum. Man havde lavet en stor udstilling i buerne under tilskuerrækkerne af gruppen og filmen. Der lød Pink Floyd-musik over højtalerne og der blev vist film. Et Mekka for mig. Selve arenaen er betydelig bedre bevaret end Colosseum, men ikke så stor.

Trædesten

Gårdhave

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg gik videre op i "byen". Den er anlagt som firkanter, akkurat som amerikanske byer og Fredericia. Husene er selvfølgelig ruiner uden tage. Den vulkanske askesky har trykket tagene ned og brændt alt, hvad der kan brændes. Der er kun mursten og marmor tilbage, men man får alligevel et godt indtryk af livet. Den største forskel på Forum Romanum i Rom og Pompeii er, at Pompeii er et øjebliksbillede fra år 79.

Kentauer

 

Der er stadig nogle malerier, som hjælper en til at forstå livet dengang. Jeg gik rundt i byen. I de anden ende er en stor plads med en statue af en kentauer udført i bronze, - så vidt jeg kunne se. Byen er fra den før-kristne tid, hvor romerne havde en anden seksualmoral. Der var mange bordeller dengang og man kan se mænd afbildet med store erigerede penisser. Det var et statussymbol. Det er det jo ikke længere, - vel?

Jeg blev til sidst træt i benene og købte mig en italiensk sandwich. Det kan de altså lave!! Jeg gik op til banegården og spiste den i venteværelset. Der er ikke meget at skrive om turen hjem, så vel hjemme spurgte jeg Sonja, om vi kunne mødes på caféen fra i går. Da jeg kom derned var den lukket og Sonja var stadig på hotellet, så jeg gik også hjem. Købte et par øl i den lokale minimarked, der er på størrelse med et studenterværelse, men med næsten alle fornødenheder. Jeg spise resten af Sonjas sandwich og havde ikke bruge for mere at spise. Jeg så "Frank og Kastaniegården" (Bonderøven). EU's indre marked kan noget. Og så under dynen. Det er hjemrejsedag i morgen.

Statussymbol