Neuchatel - 27. april 2023

Frokost i Montagny

Jeg havde byttet en dag i Neuchatel i Schweiz med endnu en dag i Italien. Vejret var simpelthen for godt, men nu skulle jeg altså afsted. Jeg var den eneste til morgenmad, så huset var ikke overbebyrdet med arbejde. Det er fruen selv, der serverer. Jeg skulle betale for de tre nætter og to flasker hvidvin, så det blev lige lidt over 300€. Jeg ved godt det er en dyr B&B, men det var jo luksus, og jeg havde jo det meste for mig selv.

Jeg kunne ikke finde mit plastikglas til vin, så jeg spurgte fruen, om hun havde set det. Næh,- det havde hun ikke. Hun spurgte så den ældre dame, som gør rent og jeg fik at vide, at hun havde smidt det ud. Nu fik jeg så en lektion i, hvordan man skælder ud på italiensk. Jeg vil sige det sådan: Du vil ikke ønske dig, at blive skældt ud på italiensk. Det er både med ord og fagter. Du er ikke i tvivl om, at du har gjort noget forkert. Rengøringsdamen blev åbenbart sendt ud at lede i skraldet, for kort efter kom vinglasset.

 

 

Stranden i Neuchatel

Jeg kørte kl 9:15 mod Neuchatel i Schweiz. Jeg havde egentlig planlagt at krydse Alperne gennem Mont Blanc tunnellen, men TotTom-GPS'en sagde, at tunnellen enten var spærret eller der var kø. Google sagde godt noget andet, men jeg ville ikke løbe en risiko, så jeg valgte Sct. Bernhard passet. Jeg kørte nord på i god fart forbi Torino og havde de snedækkede Alper både til venstre og foran mig. Det virker nærmest som en mur, man har i horisonten. Længere nord for Torino følte jeg det som om jeg kørte ind i et enormt bjerg, men vejen drejede selvfølgelig og man fortsætter igennem dalene. Det går meget langsomt opad, men da jeg betalte min vejtold for motorvejen og det blev almindelig vej, gik det rigtig opad. Lige inden jeg kørte ind i Sct, Bernhard tunnellen, var der sne udenfor. Selve tunnellen er ikke så lang, - måske 4km og når man kommer ud på den anden side, er det Schweiz og man skal så køre 40km nedad, indtil man kommer til Montagny. Her holdt jeg frokostpause på torvet.

 

 

Strandpromenade

Videre mod Neuchatel. Jeg har kørt vejen mange gange, så jeg "vidste", st jeg skulle mod Bern ved Vevey ved Montreux. Det var TomTom ikke enig i, hvilket jeg ikke helt forstod, men man skal vælge sine diskussioner med omhu, så jeg lod TomTom bestemme og jeg måtte vende om. Den havde ret, for man skal altså om på den anden side af Lousanne før man kører nordpå. Her kører man i et ret fladt landskab med Jura-bjergene til venstre. Rapsen blomstre og det føles som juni i Danmark. Mine myoser i højre skulder gjorde nu ret meget nas, men jeg var der også næsten. TomTom viste mig lige til døren. 

Det skulle vise sig at være et ubemandet B&B. Jeg havde fået sendt en PIN-kode, så jeg kunne lukke mig ind ad hoveddøren. Jeg gik en etage op og fandt mit værelse, hvor der hang en konvolut på dørhåndtaget med to nøglekort. Værelser er fint, - men der er ikke eget toilet og bad. Det er på gangen. Det er også fint og rent, men når man tænker på, at jeg skal give det samme for dette værelse, som jeg lige er flyttet ud af. Ja, Schweiz er dyrt.

 

Neuchatel

Jeg vraltede stille og roligt ned i byen og til "stranden", for sådan en findes nemlig. Man spreder noget fint sand ud, stiller nogle strandmøbler og palmer op og serverer fadøl. Der sidder man så og kigger på Alperne på den anden siden af søen. Det er stadig Alperne, men nogle nye bjerge, - blandt andet Jungfrau, Münch og Eiger, som jeg husker fra gamle dage. De var nu ikke så nemme at finde. Jeg gik videre rundt på "havnen", som var dekoreret med utallige blomster. Virkelig nydeligt. Byen selv er også nydelig, som schweiziske byer nu er.

 

Jungfrau, Mönch og Eiger

Hvad er det lige, der er så specielt for Schweiz, - udover bjergene og pengene. Jo, de han mange tog, utrolig mange tog og skinner overalt. I byerne har de Letbane, sporvogne, trambusser og almindelige busser.
De har ingen statuer af generaler, soldater eller tåbelige kongelige, der har tabt krige. De har statuer af videnskabsfolk, digtere eller dygtige politikere. "I Schweiz er de rige, for de er aldrig med i krige". 

Jeg var lige oppe ved slottet og kigge ud over byen, men gik nu ned på en restaurant med tagterrasse, hvor jeg fik en salat og noget lokalt vin, - især en Pinot Noir. Udmærket, men måske lidt ordinær. Det bliver sikkert bedre i Tyskland. Pludselig ringede telefonen. Mit yngste barnebarn, Saga, ville sige godnat til Morfar. Det er sådan man får hjemve. Jeg fik heldigvis også lov til lige at snakke med Laura, mit ældste barnebarn. Fraværet af børnebørnene er omkostningen ved at være så lang tid på ferie.

Neuchatelsøen