Trastevere - 17. april 2023

Pantheon indvendigt

Vi skulle se Pantheon templet tidligt for at undgå kø, men det var nu ikke et problem. Der er gratis adgang og køen bevægede sig fremad i gå-tempo. Templet er ret imponerende indvendigt. Bygget af forskellige typer og farver af marmor. Der er nogle imponerende søjler og så er der hul øverst i den mægtige kuple. Måske fordi man havde ild under ceremonien til øre for Guderne.

Jeg gik hjem til hotellet og skrev dagbog og Sonja fortsatte til Campo de Fiori, - et blomstermarked, som skuffede hende. Det var mest bras, der havde "special discount for you, my lady". Jeg satte mig op på Pantheonpladsen efter dagbogen og fik en øl og kiggede på alle menneskerne. Lige ved siden af sad to "duller" med botox i læber og resten at ansigtet. Det kaldes vist "dock face" fordi de får "næb". Den ene skulle fotograferes i forskellige positioner med forskellige baggrunde. Til sidst måtte jeg høre, hvor de kom fra. Vor gæt var: Østeuropa. Vi var ret præcise. De var fra Serbien.

 

Den Spanske trappe

Vi gik op mod Den Spanske Trappe ad små gader. Vi faldt ind på en lille gaderestaurant, hvor der tilsyneladende kom en del lokale også. Jeg fik en god pizza og Sonja fik (selvfølgelig) Cabonara. Stedet hedder Ciampini Bistro. Videre til Den Spanske Trappe. Der er en fin udsigt fra over ud over Roms dyreste gade, Via del Condotti, med alle modehusene repræsenteret. 

 

 

 

Antico Caffé Greco

Næsten lige for foden af trappen på Via del Condotti ligger Antico Caffè Greco, et lille kaffehus, som H.C. Andersen tit besøgte, mens han boede i Rom. Der hænger et brev derinde, hvor han beskriver sin lejlighed. Der er også et billede af P.S. Krøyer.

Vi fortsatte videre ad Via del Corso, - hovedgaden i Rom. Vi så en obelisk med romerske soldater i kamp og forenden af gaden var "skrivemaskinen", - et stort skrummel af en hvid bygning. En arkitektonisk katastrofe. Den fik vi hurtigt overstået og gik hjemad. Næsten tilbage ved hotellet findes en gade (Via dei Cestari), hvis butikker handler med præstetøj.

 

 

 

 

Vi strakte lige ryggen på hotellet og gik så mod aftenens restaurant på øen (Isola Tiberena). På vejen faldt Sonja ind i en bagerforretning med fantastiske kager, - bl. a. og en slags som jeg fik hos Sandro til dessert. Jeg ved ikke, hvad den hedder. Lige overfor lå hotellet, som vi havde booket til slutningen af marts 2021, men en virus kom i vejen for den ferie. Hotellet hedder Smeralda. Jeg fik den anbefalet af en kollega, da jeg stadig arbejdede. 

 

 

 

Trastevera

Vi gik over broen til bydelen Trastevera, - alle latinerkvaterers moder. Ualmindelig hyggeligt område, hvor vi lige fandt et vandhul og vi fik begge et glas hvidvin med Campari. Det skal egentlig være Martini Bitter, men denne gik an. Her kommer de unge og hippe, - et helt andet klientel. Og så kan de tale engelsk. Formentlig studerende med et ekstra job til studiet.

 

Vi fandt ned til restaurant Trattoria Sora Lella. En af Karins anbefalinger til typisk italiensk mad. Vi var der kl. 19:30 hvor de åbnede portene. Man kan ikke der uden at have reserveret bord flere uger i forvejen. Vi var de første inden for døren fik et lille bord nær indgangen. Vi valgte lidt forskelligt. Jeg fik levergryde som antipasta (før pasta tror jeg det betyder) for næste ret var ravioli og til sidst hovedretten som var lammeskank. Vi fik den til deling, men Sonja kunne ikke spise mere, så jeg måtte også lade noget gå tilbage. Vi faldt i snak med et svensk par fra østskåne. Manden interesserede sig for vin, så vi blev ret hurtig enige om at husets vin ikke var særlig god. Det var imidlertid ret besværligt at bestille andet. Man får en QR-kode og så kan man downloade en PDF-fil med vinlisten.
Det gad jeg ikke, så det blev husets vin. Serveringen var hurtig, men de skulle åbenbart også have et nyt hold ind kl. 21. Der blev ikke tid til dessert eller kaffe. Men maden var god!