|
Øltank |
Nær Trevifontænen er der en udgravet vandforsyning til det gamle Rom. Det hedder Vicus Caprarius. Det åbner kl 11. Hvis vi kunne være der lige inden åbningen, kunne vi måske komme ind uden reservation, men den gik ikke. Til gengæld kunne vi komme til kl 13. så vi gik ned til Trevifontænen. Sonja smed en mønt i vandet, for det giver garanti for, at vi kommer tilbage. Jeg gik derefter hjem på værelset og skrev dagbog. Sonja gik en tur og jeg blev på værelset, indtil jeg kunne gå op til Pantheonpladsen for at få en øl. Jeg bestilte en stor og troede jeg fik en 1/2 liter. Der kom en liter! Puha, den kunne jeg da ikke nå at drikke inden vi skulle afsted, men jeg forsøgte. Sonja skrev, at hun gik direkte derop, for hun var blevet forsinket. Jeg forlod min halvt drukket øl og vi mødtes deroppe. Hun kom helt forpustet. Hun havde vist glemt tiden. Rom kan være meget dragende og tidskrævende.
|
Vandtank |
Udgravningen er ikke så stor, som jeg havde forventet. Jeg havde nok forestillet mig det lidt som i Paris. Phantom of the Opera eller sådan noget. Det er jo bygget for mere end 2000 år soden, så det demonstrerer Romermes fornemmelse for infrastruktur. Der var i øvrigt også et lille postkort i en montre af et billede malt af
Carl Block: Osteria Romana. Det er vist oppe i medierne for tiden.
På vejen hjem faldt vi ind på en lille fortovsrestaurant og fik lidt at spise.
|
Forum Romanum
|
Vi havde billet til
Colloseum og
Forum Romanum, så vi gik ned ad hovedgaden Via del Corso, til "skrivemaskinen", som ligger lige ved Forum Romanum, - en masse gamle sten og nogle søjler. Der er dog et par triumfbuer, men ellers er det ret "underwhelming". Da tiden nærmede sig fire gik vi mod Colloseum, hvor vi havde billet til 16:35, men vi skulle komme i god tid, for der ville være omfattende sikkerhedstjek. Vi kom for tidligt, så vi ventede endnu et kvarter. Manden mente dog stadig, det var for tidligt, men nu hævede Sonja stemmen, og så kan ingen mand modstå presset og vi kom ind.
|
Kældrene under arenaen
|
Colloseum er anderledes imponerende. Stor rund arena med rigtig mange tilskuepladser, men pludselig begyndte regnen at vælte ned. Vi nåede dog at se det meste, tror jeg, også i regnen. Regnen så ikke ud til at stoppe, så vi tog os sammen og gik ud i den for at komme hjem. Vi fandt dog ly i en bar ved "skrivemaskinen". Derefter traskede vi hjem og skiftede sokker og fodtøj, - hvilede os lidt og gik ud i de nye tørvejr for at finde noget at spise. Vi havde fundet Casa Bleve, men den er blevet en Micheling restaurant og det havde vi ikke tøj på til at kunne besøge. Vi gik videre til et mere moderat spisested,
Osteria da Fortunata - Rinascimento. Det var rigtig god mad og almindelig italiensk mad. Der var lidt højt til loftet, - både overført og reelt. Mange forskellige mennesker og meget lydt. Vi kunne næsten ikke tale sammen. Jeg fik forresten en fantastisk vin fra Valpolicella, Campo Prognài, 2017. jeg tog resten med hjem på værelset og gik tidligt i seng. Jeg skulle tidligt op.
|
Coloseum, - set indefra
|
Kommentarer
Send en kommentar