Soave - 23. april 2023

Jeg kan godt lide at skrive dagbog, - men det har du sikkert allerede fundet ud. I dag har jeg glædet mig særligt til at skrive, for jeg havde det allermest fantastiske besøg i Soave. Det bliver nørdet, så hvis ikke du er interesseret i vin, så er der ikke meget til dig i dag.

Marco (Dolce Vera) har samme importør til Benelux-landene som Le Batistelle i Soave, - eller rettere i Monteforte d'Alpone. Se hans hjemmeside her. Så Marco ringede til Gelmino og aftalte, at jeg måtte komme i dag om formiddagen. Jeg var der kl. 10 og han ventede på mig. 

Panoramaudsigt over Soave med lidt dis

Lad os lige få nogle fakta på plads. I Soave laves hvidvin, men her på vingården kun af druen Garganega. Hele området var vulkansk for 40 mill. år siden og det bærer jorden præg af i dag. Der er 7000ha vinmarker i Soave, - heraf er 1700ha Classico. Der er to kommuner med Classico: Soave og Monteforte d'Alpone. Dvs. det centrale vinområde og også lidt en kvalitetsbetegnelse, men egentlig kun et bestemt område. Forskellen på de to kommuner generelt er, at i Soave består jorden af hvide sten og i Monteforte d'Alpone er det sorte sten. Der er imidlertid lokale variationer.

Læg mærke til grøntsagerne mellem rækkerne

Alt dette forklarede Gelmino, mens vi så ud over alle bakkerne med vin. Han forklarede, at næsten 95% af arealet er plantet til med vin, så der er ikke plads til andre afgrøder, - ikke engang grøntsager. Derfor dyrker de deres grøntsager mellem vinstokkene. Den enkelte producents vinmarker er spredt over et større område, som så mange andre steder. Så der er forskellige jordbundsforhold til vinene. Det udnytter Gelmino til fulde. Han har gjort det til sin specialitet. Jeg blev inviteret op og se hans største mark på 1 ha på toppen af en bakke. Vi kørte i en spand af en bil, som han bruger til transport på de meget smalle veje mellem markerne. Det er kun vin fra skrænterne, der må kalde sig Classico og alle vinene er lavet kun på Garganega-druen.

Meget gammel podning

Mens vi gik rundt mellem stokkene forklarede Gelmino om vinplanterne. De bliver aldrig så tykke som i f.eks. Chateau Neuf de Pape. De har hårdere vilkår her, men de kan stadig blive meget gamle. Han viste en enkelt stok fra første podning efter phyloxera-vinlusens angreb i slutningen af 1800-tallet. Derefter blev al vin podet på amerikanske vinstokke, som er en anden art, som er modstandsdygtig over for vinlusen. Vinene bliver ophængt på den lidt specielle Veronese-metode, hvor grenene dækker jorden imellem rækkerne. Det giver skygge til druerne. Metoden er speciel for området omkring Verona, - deraf navnet. Han viste mig en skrænt, hvor man kunne se forskellige lag af lava og basalt. Lavaen er porøst og basalten er hård og man skal så kunne smage forskellen på hvor, vinen har groet.

 

 

 

 

Garganega a piede franco = Upodet Garganega

Han har et lille eksperiment kørende. Han er begyndt at plante vinstokke uden at pode dem på amerikanske stokke. Når han brækker en kvist af en eksisterende vin, stikker han kvisten ned i jorden og håber så på, at den danner rødder og bliver til en rigtig vin. Selvom jorden er tør, lykkes det åbenbart og han kan nu lave vin på stokke, som er "originale", - dvs. som de var før vinlusen. Jeg har hørt om det, men aldrig smagt en vin derfra. Jeg kunne næsten ikke vente med at komme tilbage og smage vinen. 

 

 

Arsenalet af vine til smagning

Det kom jeg snart til. Vi kørte tilbage og jeg blev inviteret ind i smagerummet. Han stillede alle vinene op på række, men et syltetøjsglas ved siden af med jordbundsprøver. Det var så meningen, at man skulle kunne smage forskellen på, hvor vinen havde groet. Den kunne jeg faktisk. Objektivt set, kan jeg jo ikke vide, om det er jordbunden, jeg smagte, men alt andet var lige, så det må det jo have været. Der kom også noget meget tørt brød ind på bordet. Det skal være tørt. Det hedder biskotti, - bagt to gange. Så kan det holde sig længere. Så kom der også skiveskåret pølse og ost skåret i små hapser. Der blev virkelig kræset om mig. 

Første vin var "bobler", - med meget fine små bobler. Den var kun under 4 atmosfæres tryk, mod champagnes 7-8. De næste vine blev diskuteret grundigt og sammenlignet. Den sidste var vinen uden podning. Jeg kunne godt både se og smage en forskel. Jeg købte i hvert fald to, så må vi se, hvordan den smager derhjemme. Den er, for tiden, udsolgt hos Jysk Vin. Det forstår man.

Opbinding a la Veronese

Vi snakkede meget længe om hans vine og vine i almindelighed. Virkelig noget jeg elsker. Jeg får så meget at vide og han får lov at snakke. Han er ikke økolog, men bruger metoderne. Han har altid nogle bekæmpelsesmidler i baghånden, hvis der skulle komme sygdom. Han vil ikke ruineres. Det kan man vel egentlig godt forstå. Verden er ikke sort/hvid. Han har til gengæld ikke meget tiltro til klimaforandringerne. Klimaet har altid skiftet, siger han. Det skulle vi så ikke diskutere. Der er et lille mærke i øverste højre hjørne af nogle af etiketterne, som indikerer, at vinen er avlet på meget stejle skråninger:  'Heroic Viticulture'. Et mærke alle i Europa (og måske verden) må bruge, hvis vinen har groet på stejle skråninger. Alle etiketterne er tegnet af hans søster, som tydeligvis har store evner i den retning. Hun er åbenbart også en god repræsentant for huset, for vinene kan nu købes hos Jysk Vin

Det var en total overraskelse, at Soave er, som det er. Med stejle bakker og meget intens vindyrkning med meget små lodder og stor kvalitet. Man lærer noget, hvis man åbner sine sanser.

'Heroic Viticulture'

'Heroic Viticulture'

Jeg købte lidt vin, men mere for sjov skyld. Jeg køber noget, når jeg kommer hjem. Solen skinnede, så da jeg kom hjem, drak jeg en øl ved poolen og tog lige en lille lur i solen. Der var mange indtryk, som skulle bearbejdes og jeg var en smule træt. Frokosten havde ikke mættet så meget, så jeg gik ned til San Floriano og fik en lille øl på caféen af samme navn. Lige ved siden af, ligger en lille restaurant, som sælger burgere og det måtte det så blive i dag. Jeg kunne ikke finde en pizzeria og jeg gad ikke spise tre retter. Jeg har egentlig ikke spist ude efter jeg er kommet herop igen efter Rom. Jeg har bare købt lidt brød, ost og pølse og spist det. Supermarkederne har lukket søndag eftermiddag. Man kan forresten ikke købe paté i Italien. De ved ikke engang, hvad det er. Meget mærkeligt!