Lanzarotti - 25. april 2023

Vinmarker med Alperne

Jeg havde glædet mig til gensynet med vinhuset Lanzarotti, som ligger lige syd for byen Canale. De er vist ret store, som jeg kan vurdere. De har fine marker lige omkring gården og de producerer vine fra hovedsageligt tre druer: Arneis, Barbera og Nebbiolo. Den første er til hvide vine og de andre er til røde vine. Da jeg ankom ved 10:30-tiden kom faderen og tog imod mig. Han undskyldte, at datteren Elisabeth ikke var kommet endnu, men vi kunne da lige kigge omkring på gården. Elisabeth taler engelsk og skal vist overtage vingården efter forældrene. Jeg så gården for to år siden, men udsigten fra altanen er stadig fantastisk. Roero er et meget smukt område. Det er mindre intensivt dyrket end Soave og det er stadig smukt med natur mellem kulturplanterne og udsigt til Alperne.

Da Elisabeth ankom gik vi ind i smagerummet og jeg fik lov at smage en del af deres vine. De forsøgte at springe over deres basisvine, men jeg fik alligevel lov at smage dem. Basisvinen fortæller en del om producentens evner. Lanzarotti laver en god basisvin, hvilket jeg selvfølgelig også forventede. Elisabeth forklarede noget om klassifikationssystemet i Roero.

Elisabeth med sin far

Inden for Roero er der en slags Cru kaldet MGA (Menzioni Geografiche Aggiuntive (Additional Geographical Mentions). Lanzarotti har to MGA, nemlig Sant Anna og SRU. SRU er nogle skråninger lige uden for bygninger. Her laves deres toprødvin på Nebbiolo. Deres bedste hvide vin laves i Sant Anna. De laver også Spumante, men den var ikke færdig, så den kunne jeg ikke smage og så laver de to søde vine. En "normal" sent høstet sød hvid vin og så en rød, som nærmest er saftevand. Den holder kun 5% alkohold og må som sådan ikke kaldes vin. Vin skal mindst indeholde 7-8% alkohold. 

 

Fra vandreturen

Vi snakkede lidt løst og fast og jeg spurgte om hun var blevet gift siden sidst, for jeg havde set på Instagram, at de havde holdt en stor fest. Nej, det var hun ikke. De havde samlet alle, der havde lyst til en fest i vinmarkerne. Der var kommet over 100 og der var også musik. 

Udsigt fra altanen hos Lanzarotti

Jeg købte en kasse vin og betalte. De sender den hjem til os. Jeg har advaret Sonja om at der vil komme en strøm af vinkasser.

Den gule vin hos BAJAJ

Jeg spurgte om der var andre, jeg kunne besøge og Elisabeth foreslog BAJAJ - Cantina & Agriturismo, hvor man kan spise frokost og samtidig få en smagsprøve på deres vine. Jeg ville dog lige gå en lille tur på deres vinmarker inden jeg kørte videre. Det blev vel omkring 5km. Det var ved at blive varmt, så jeg blev tørstig og kunne egentlig godt drikke en øl, men det måtte jeg vente med. Jeg kørte videre til BAJAJ, som ligger på vejen hjem til herberget. Det skulle vise sig at være en pæn restaurant, som serverede i haven og der var fyldt. Lidt mærkeligt, at italienerne havde så god tid til at spise frokost på en hverdag. Jeg fik et lille bord og nøjedes med at spise en kyllingesalat fra middagsmenuen. Dertil et smageprogram på tre vine, en Arneis, en Barbera og til sidst en Nebbiolo. Den første skulle være en hvidvin, men den var nærmere en orangevin, som er blevet en slags officiel betegnelse for hvide vine, som ligger lidt sammen med skallerne og trækker farve og smagsstoffer. Den smagte godt, men tjeneren sagde, at man skulle behandle den lidt som en rødvin. Lad den den stå lidt i glasset og danne lidt mere duft og smag. Barberaen var fin, - typisk vil jeg sige, hvor Nebbioloen var lavet mere drikkelig og lys, end man egentlig laver Nebbiolo, - som i Barolo og Roero.

Jeg kørte videre til købmanden i San Lorenzo, men der var lukket og selvom jeg ventede på den lokale bar med en lille øl, blev der ikke åbnet. Baren var også fyldt mennesker, der talte højlydt. Jeg måtte videre med uforrettet sag og kørte "hjem" til byen San Grato, hvor der lå en lille bar, som også lige var lukket. En herre fortalte mig, at alt var lukket, da de fejrede befrielsen i 1945. Det var der ligesom ingen, der havde fortalt mig. Heldigvis havde jeg lidt krummer fra i går og også et par øl, så jeg skulle nok klare mig.

Solnedgang med rosé

Det blev til et par time i solen ved poolen og derefter aftensmad ved 18:30-tiden og jeg nød en rosé, som Lanzarotti havde foræret, mens jeg så solnedgangen bag Alperne.