Endelig tilbage i Valpolicella. Nu skal der altså smages vin. Aftalen er, at jeg skal besøge Marc kl 10:30, men inden kan jeg lige nå at vaske noget tøj. En lille flaske med vaskemiddel fylder ikke så meget som tøj til 3 uger. Underbukser og T-shirts blev hængt til tørre, inden jeg kørte mod Negrar, hvor Marco laver vin. Lige 100 meter fra hvor han bor, har man fundet resterne af et stort romersk hus (GWRX+PHW Villa, Verona). Området hedder Villa, så måske har det navn efter dette hus. Der gik to mænd derinde og arbejdede, selvom det var lørdag og de tog meget fint imod mig. Det vil sige, kun den ene, der kunne tale engelsk. Han fortalte beredvilligt om udgravningerne fra 400-tallet efter Kristi fødsel. Det var næsten kun gulvene, der var tilbage, men de var meget smukke. Han forklarede, hvor langt de var kommet med at forstå, hvad de havde udgravet. Det var tydeligvis en velhavende familien, med mange rum, inklusiv baderum og rum til vinfremstilling.
Klokken blev 10:30 og jeg kørte de 100m op til Marco, der tog glad imod mig. Jeg afleverede min gave til hans søn, - et Dublo-tog. Jeg skulle selvfølgelig se, hvor langt han var kommet med sit store byggeri, der skulle indeholde al hans vinfremstilling og præsentation, - altså selskaber til vinsmagning osv.
Han var blevet forsinket med byggeriet efter han startede i januar, 2021, da en virus stoppede byggeriet og fordoblede prisen. Derefter kom krigen i Ukraine, som forhindrede ham i at starte byggeriet igen. Nu er han så småt begyndt at færdiggøre byggeriet. Jeg synes, det er et meget ambitiøst byggeri, men Marco er uddannet økonom, så jeg skal ikke belære ham om noget. Jeg fik nogle tips til vinsmagninger om eftermiddagen og han lovede at kontakte sin forbindelse i Soave for en smagning, selvom det er søndag. Han vendte senere tilbage at det var OK. Jeg kunne bare komme!!
Der er middagspause i Italien, så jeg kørte hjem og fik lidt at spise og en lur på solsengen ved poolen. Klokken to gik jeg ned til Zardini, hvor jeg blev inviteret ind. Jeg fortalte, at jeg ikke kunne købe noget, så jeg ville gerne betale for smagningen. Det var fint. Det kostede 25€. Hmm, - rimeligt dyrt, men godt for samvittigheden. Jeg blev ledt gennem deres vine, - inkl. deres hvide vine. Jeg troede egentlig, at de kun lavede røde vine i Valpolicella. Det gør det egentlig også, men de har marker udenfor området, hvor de kan lave hvide vine. Jeg fik en del navne på hvide druer: Trebiano, Gagarniga, Rodinella og Oseletta. Totalt ukendte druer for mig, - men man har vel lov at blive klogere. Da jeg skulle betale, virkede deres kortlæser ikke, så jeg gik uden (måske) ikke at have betalt. Senere fik jeg en SMS om at betalingen ikke var gået igennem. Jeg må komme forbi og betale i morgen eller mandag morgen.
Jeg gik videre ned til Zyme. Meget fint sted. Jeg blev taget imod af en fin dame, men da jeg begyndte at spørge til deres "champagne" blev jeg vist over til ejeren, som skulle vise sig at være meget glad for at tale om sig selv. Det skal man altså bare vænne sig til. Har de bygget et firma op fra grunden, så er de stolte og meget glade for sig selv. De er ikke danskere. Jeg fik hans livshistorie og fik lidt vin ind imellem. Til sidst fik jeg lov til at smage hans flagskib: Harlequin. Den koster over 1000kr i almindelig handel. Jeg kan da lige nævne, at den faktisk også smager godt.
Nu var jeg træt. Solen skinnede og jeg havde sat et par øl i køleskabet. Jeg lagde mig ved poolen og nød solen og øllen.
Kommentarer
Send en kommentar