Opslag

Hjemad - 3. maj 2023

Billede
Jeg fik skam også fin morgenmad, inden jeg kørte videre mod Aarhus. 200km, så det anså jeg ikke for noget. Det var det da heller ikke, så jeg var hjemme 12:30 og solen skinnede. Det har været en dejlig tur på omkring 3.300km på motorcykel i nøjagtig tre uger. Det er nu også godt at komme hjem igen.

Dybbøl - 2. maj 2023

Billede
Jeg var kun lige kommet ud af Goslar, da jeg mødte en traktor med vogn, der havde lagt sig helt på tværs af vejen. Alle måtte vende om og jeg fulgte en bil et stykke af vejen, for TomTom ville have mig til Goslar og det gad jeg ikke, så hellere se lidt af omegnen. Jeg endte på motorvejen ved Hildesheim. Fint nok og så 450km nord på mod Dybbøl. Højre skulder værkede, men jeg kunne jo ikke gøre noget ved det. Første pause ved Autohof Schwarmstedt med 6 kyllingevinger på en "amerikansk" restaurant. Ved Hamborg kom jeg igen op at skændes med TomTom, men jeg valgte at følge den. Det blev så igennem Hamborg, men det så ikke ud til at påvirke ankomsttidspunktet nævneværdigt, så måske havde den alligevel regnet rigtigt eller måske have taget højde for kø ved Elbtunnellen. Jeg kom i hvert fald ud på motorvejen lige syd for IKEA. Alt så fint ud og alt gik godt resten af vejen til Inge og Jørgen, hvis gæstfrihed jeg havde udnyttet på det groveste, ved at bede om en overnatning. De gav

Goslar - 1. maj 2023

Billede
Jeg har været nødt til at skære hjemturen op i bidder. 500km er absolut maksimum på en dag. Jeg har ondt i ryggen, - eller retter sagt myoser i højre skulder efter et langt liv ved en computer. Jeg har fået indstalleret en "cruese control" på MC'en. Det er bare en anordning, så jeg kan spænde gashåndtaget fast, mens jeg kører for atlaste højre arm lidt, men det er desværre ikke nok. Jeg skulle altså lige stoppe i Goslar for en nat, men intet er så dårligt, at det ikke er godt for noget. Jeg kunne jo så se byen og få mig et par øl på torvet. Det blev lidt besværligt, at komme ud af Mainz, fordi de havde spærret motorvejen, som jeg skulle bruge og samtidig stoppede min TomTom GPS. Jeg har heldigvis en backup i min Google Maps på min telefon, så den brugte jeg i stedet. Det er nu ikke så svært at finde til Goslar fra Mainz. Man bliver på A5 indtil den bliver til A7 og sø indtil der er et skilt med afkørsel til Goslar. TomTom blev opladet mens jeg kørte, så ved frokoststoppe

Nierstein - 30. april 2023

Billede
St. Antony Jeg skulle en tur til Nierstein og besøge St. Antony, hvis rødvin jeg smagte i Danmark. Da jeg kom ud til motorcyklen kom der en mand hen til mig og sagde, at han havde set mine nogler sidder i toptasken bagpå, - på dansk. Jeg sagde tak, og spurgte hvor han kom fra. Tyskland, svarede han. Jeg har lært dansk!! Helt utroligt, men hvorfor. Bare fordi han havde lyst. Han havde også været på to højskoler i Danmark, - bl.a. Kalø.       Udsigt over Nierstein Nå, jeg kørte til Nierstein, som ligger ud til Rhinen, med nogle stejle skrænter. St. Antony åbnede kl. 11, så jeg var den eneste i smagelokalet. En pige ledte mig igennem smagningen, som desværre ikke bestod af deres rødvin på Spätburgunder/Pinot Noir. Den nye årgang frigives først i august. Det er en regel i VDP, - vinavlerforeningen, som også styrer klassificeringen. St. Antonys vine er også fantastiske, - igen især deres Riesling. Jeg ville ind i byen og spise frokost. Pigen sagde, at jeg burde køre op til et udsigtspunkt

Mainz og Appenheim - 29. april 2023

Billede
Gutenberg Jeg skal selvfølgelig se Mainz og helst til fods. Nicole lavede en meget detaljeret beskrivelse af ruten, som jeg skulle følge og det gjorde jeg næsten også. Jeg så i hvert fald det ting man skal se. Gutenberg kommer fra Mainz, så der står selvfølgelig en statue af ham i midten af byen. Har vi en statue af Ole Rømer i Aarhus? Vi burde have en på Bispetorvet i stedet for en konge. Ole Rømer har betydet mere for menneskeheden end en hvilken som helst dansk konge.              Altstadt Der er selvfølgelig også en domkirke i Mainz, men den ville jeg ikke bruge tid på at se indvendig. Derimod ville jeg gerne gå lidt rundt i den gamle by (Altstadt). Der var stadig bygninger fra før krigen, men Mainz blev også meget ødelagt af de allieredes terrorbombadement af civilbefolkningen i Tyskland.                Oppe over byen ligger et slot, Zitadelle , bygget omkring Napolionstiden. Der er en fin udsigt derfra. Jeg mødte Nicole deroppe og hun foreslog, at vi skulle se nogle vinduer udsm

Mainz - 28. april 2023

Billede
Byfest i Rheingau Det er jo kun et stop på vejen og jeg havde omkring 500km at køre til Mainz, hvor jeg havde en aftale. Der er sådan set ikke meget at berette om køreturen, bortset fra at der (selvfølgelig) er køer (række af biler) på motorvejene. Min TomTom-navigation viste så en omkørsel, hvilket måske sparede mig for en halv time. Jeg kom imidlertid først til mit hotel i Mainz kl. 16:45, så der var ikke megen tid til udpakning, og bad inden Nicole kom for at hente mig kl 18:10. Det lykkedes og vi mødtes igen efter et år og mange chats på Internettet. Det er stadig lidt mærkeligt, at blive venner med en, man har snakket med en aften og meget på Internettet, - men det synes at virke. Vi havde i hvert fald meget at tale om i bilen til denne begivenhed, som skulle vise sig at være en slags byfest, hvor vinavlere solgte deres vin i en bar.  Det var så slet ikke deres bedste vin. Vinen var nok mest tænkt som en drikkevare end som en reklame for Reingau. Men vi havde en fantastisk aften.

Neuchatel - 27. april 2023

Billede
Frokost i Montagny Jeg havde byttet en dag i Neuchatel i Schweiz med endnu en dag i Italien. Vejret var simpelthen for godt, men nu skulle jeg altså afsted. Jeg var den eneste til morgenmad, så huset var ikke overbebyrdet med arbejde. Det er fruen selv, der serverer. Jeg skulle betale for de tre nætter og to flasker hvidvin, så det blev lige lidt over 300€. Jeg ved godt det er en dyr B&B, men det var jo luksus, og jeg havde jo det meste for mig selv. Jeg kunne ikke finde mit plastikglas til vin, så jeg spurgte fruen, om hun havde set det. Næh,- det havde hun ikke. Hun spurgte så den ældre dame, som gør rent og jeg fik at vide, at hun havde smidt det ud. Nu fik jeg så en lektion i, hvordan man skælder ud på italiensk. Jeg vil sige det sådan: Du vil ikke ønske dig, at blive skældt ud på italiensk. Det er både med ord og fagter. Du er ikke i tvivl om, at du har gjort noget forkert. Rengøringsdamen blev åbenbart sendt ud at lede i skraldet, for kort efter kom vinglasset.     Stranden i