Afsted mod Italien - 12. april 2023

Starten på turen er som den plejer. Op på MC'en og sydpå til Hamborg. Det skulle vise sig, at blive lidt vådere end det plejer, - i hvert fald, da jeg havde krydset grænsen. Nu har jeg Rukka-tøj på, så jeg bliver ikke våd og jeg fryser ikke. Heller ikke hænderne, for jeg har varme i håndtagene. Jeg havde egentlig frygtet lidt, at jeg skulle få ondt i ryggen, hvilket jeg også gjorde lidt, men jeg blev noget mere øm i bagdelen. Det på trods af, at jeg købte en bedre sadel kort efter, jeg købte motorcyklen.

GPS'en viste lige ind til banegården, som ellers er svær at finde, men jeg var alt for tidlig på den, så jeg parkerede motorcyklen, hvor den skal stå og gik ned til Gasthaus Möller, - et lille brunt værtshus med stamgæster, røg i luften og alle mulige støvede artefakter hængende ned fra loftet. Du finder den her (https://goo.gl/maps/4PA2eVnWJPK2TxVA9). Vel tilbage på banegården, købte jeg en sandwich til aftensmaden og ventede så bare på at komme om bord med motorcyklen. Jeg faldt i snak med to (lidt ældre) fyre fra Lüneburg, som skulle rundt om Adriaterhavet på deres motorcykler. Jeg havde ikke skrevet nogen billet ud, for ÖBB (Österreichisches Bundes Bahn) havde lovet, at jeg kun behøvede min "Pick Up Code" ved indtjekningen. Det var også rigtig nok for motorcyklen, men damen gav mig ingen billet til sovekabinen. "Jeg skulle spørge personalet", sagde hun. Jeg måtte dybt ned i mine mails fra ÖBB for at finde ud af, hvor jeg skulle være og da jeg skulle vise billetten, var det ikke nok. Kontrolløren skulle se en QR-kode. Det kunne jeg ikke finde, men han lod nåde gå for ret, og lod mig blive på toget. Jeg havde jo en kvittering. Så meget for digitaliseringen hos ÖBB. 

 Der var plads til tre i sovekabinen og min to venner fra før flyttede ind i nabokabinen. Det skulle senere vise sig at være ret belejligt. Der var allerede flyttet en ung aarhusiansk kok ind, men håbet, om at en tredje ikke kom, fordampede, da vi holdt ved Haubtbahnhof. Her steg en ung østriger på. Jeg kom til at ligge nederst af de tre senge, der lå oven på hinanden. Rart, når man skal på toilettet om natten. Konduktøren kom senere og spurgte til morgenmad og hvornår sengene skulle slås ned til sovestilling. Kokken Jakob foreslog, til min overraskelse, allerede klokke 21. Hvad fanden skulle jeg så gøre med min dertil indkøbte flaske Grauburgunder. De to sovekammerater fik et par glas og jeg gik ind til naboerne, da de gik til køjs. Det blev ret fornøjeligt. Efter et par glas vin, taler jeg næsten flydende tysk. Desværre en dialekt, som er ret svær for tyskere at forstå, men vi klarede os så på engelsk. Den ene var pladesamler og da de begge var på alder med mig, fik vi snak om Pink Floyd, ansporet af min trøje fra "Us&Them"-koncerten med Roger Waters i Herning for nogle år siden. Han havde endda SACD'er. Den første, jeg har mødt med de evner. Jeg kunne imidlertid ikke følge med antallet af plader. Han havde flere vægge!! Vi udvekslede WhatsApp-numre og nu har jeg endelig en ven med SACD'er. I seng kl. 23.